Ikke mere snak, nu skal der handles inden det er for sent. Antallet af fysisk inaktive er 52% – i 2017 var det 29%. Det er en alvorlig udvikling og det slår igennem på udgifterne til behandling af sygdomme og mennesker med stress, mv.

‘Investeringer i folkesundheden skal ses som investeringer og ikke udgifter’, citat Sundhedsminister Ida Auken i et interview med A4 Sundhed. Vi er fuldstændige enige.

Og det gælder ikke kun i sundhedsvæsenet, hvor udgifterne til behandling er eksploderet, men også i virksomhederne. Alene udbetaling af tabt erhvervsevne er steget med 5,3% 10,92 mia i 2025 – ifølge Velliv udgjorde psykiske lidelser 50% af deres udbetalinger. Sundhedsstyrelsen har beregnet, at fysisk inaktivitet direkte koster virksomhederne 6,8 mia. kr. produktionstab og 572.000 sygedage.

Det her er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved – nu – og sammen. Vi har ikke råd til at lade være.

Og det er faktisk ikke så svært at komme i gang. Ifølge World Health Organization og Sundhedsstyrelsen skal vi bare bevæge os, med lidt puls. Tage trappen i stedet for elevatoren, gå med lidt fart en gang imellem, lave nogle squat (eller knæbøjninger som det hed i gamle dage).

Der mangler ikke evidens for, at fysisk aktivitet er godt for den enkelte, virksomhedernes og samfundets økonomi. Senest har et stort studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) med 75.000 mennesker vist, at fysisk aktivitet ved moderat intensitet kan reducere risikoen for alvorlig stress med 26%. 26% – det er rigtig mange. Hvorfor ikke hellere forebygge stress end risikere, at vi skal undvære gode kollegaer og betale dyre stresskurser og -behandlinger?

Et rigtig godt sted at starte er ved at skabe rammerne og mulighederne for fysisk aktivitet i din virksomhed. Ikke kun for dem, der allerede er aktive og deltager i DHL stafetten, skridt og cykelkonkurrencer, men også dem, der aldrig er med. Sikre, at vi får de fysisk inaktive med, for det er typisk netop dem, der tæller i sygefraværs- og stressstatistikkerne.

Og de vil elske dig for det. 7 ud af 10 vil faktisk gerne bevæge sig mere!

ROI’en ved at investere i flere aktive medarbejdere er endog meget positiv, så det er jo en no brainer at investere i fysisk aktivitet. Argumenter som ‘vi har ikke råd til at medarbejderne skal bruge 10 minutter om dagen på bevægelse’ hører jeg tit. Men når regnestykket nu er det modsatte – så har vi faktisk ikke råd til at lade være. Gladere medarbejdere, mere energi og kapacitet, mindre sygdom og stress, højere produktivitet – det kan vi bruge.

Og i et meget presset arbejdsmarked, der skriger på mere kapacitet, kan mere fysisk aktive medarbejdere netop være løsningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kom nemt i gang

Udfyld formularen – så vender vi hurtigst muligt tilbage.

Over 50% af virksomhedernes medarbejdere deltager

… og 80% når WHO’s anbefalinger for fysisk aktivitet